Gode vuggestuer søger at skabe trygge rum, hvor der er plads til, at børnene kan udtrykke sig, eksperimentere og lære. En af dem er vuggestuen Kongehuset i Valby. Vi hjalp institutionen med en indretningen, der understøtter Kongehuset i deres pædagogik. Børnene får mulighed for at udtrykke sig, på scenen under discokuglen, med teater, dans eller hvad kreativiteten nu end føler for. En mulighed for at bruge sang, dans og rytmik i pædagogikken.
Med 48 børn i 0-3 år fordelt på 4 stuer er der brug for at være strategisk med pladsen og udtænke innovative løsninger. Under scenen har vi derfor placeret senge, så børnene kan lade op efter en dans eller et skuespil. Og ligeledes har de små lege-køkkener og flere andre møbler hjul på, så de kan rykkes rundt.
Vi udvalgte også inventar, som skaber niveauer i rummet. Børnene kan kravle op på en af hulerne og dermed træde ind i en ny zone. Dette valg hænger også sammen med Kongehusets arbejde med børnene i det store fællesskab samt i mindre grupper. Derfor har valgte vi at skabe mindre rum i indretningen, som børnene kan gå ind og ud af efter behov.
Omkring sofaen har vi indrettet en læse-zone, ligesom der også er zoner i de små huse. Her skaber puderne en hyggelig og blød stemming. I en enkelt af hullerne har vi placeret led-kæder i loftet, som skaber stemning.
Hele rummet er fyldt med en god stemning takket være folien på væggene og plantekasserne, som får noget grønt ind i rummet. Resultatet er blevet en indretning, der understøtter mangfoldigheden og rummeligheden og skaber et udviklende og inspirerende lærings– og socialt miljø.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.