Blog

Ultima K / Indlæg  / Tre møbler til en mere bæredygtige indretning

Tre møbler til en mere bæredygtige indretning

I dag hjælper en række mærkeordninger os med at træffe et mere bæredygtigt valg, når det kommer til mad, tøj eller møbler. Så når du for eksempel leder efter en stol, kan du holde øje med Svanemærket, EU’s EcoLabel eller FSC-certifikatet. På den måde bidrager du også til, at vi anvender vores ressourcer på en mere forsvarlig måde.

Hos Ultima K vil vi også gerne hjælpe dig med at indrette på en måde, der tager hensyn til mennesker og miljøet. Derfor er vi hele tiden er på udkig efter bæredygtigt inventar, der lever op til de førnævnte miljøstandarder.

I denne korte artikel viser vi dig tre møbelproducenter, NCP, Fritz Hansen og FourDesign, som har skabt møbler med hensyn til miljøet.

Cirkulære norske møbler fra NCP

Langs Norges nordlige kyster producerer NCP – Nordic Comfort Products – møbler af genbrugte affaldsmaterialer. Fra lokalområdet bliver stål og plast indsamlet og genanvendt i produktionen af nye møbler.

NCP’s cirkulære tankegang har indtil videre ført til to møbler – taburetten “Beat” og stolen “S-1500”. Begge møbler er designet, så de nemt kan skilles ad og genanvendes, hvis det skulle blive nødvendigt.

Læs mere om Beat

Læs mere om S-1500

Fra Fritz Hansen til hverdagen, af hverdagsplast

Siden har 1872 har det danske møbelfirma Fritz Hansen skabt smukke møbler af høj kvalitet. Med deres nye serie N02™ Recycle viser de, hvordan bæredygtighed tager sig ud på en smuk måde. Inspireret af folden på et stykke papir har det anerkendte japanske designbureau nendo designet stolen.

Udover at være en fryd for øjet er stolen også skabt af genanvendt plastik. Skabt af hverdagsplast er stolen skabt til hverdagen ved at være praktisk og stabelbar. Stolen er designet med fremtiden in mente, da den kan genanvendes igen og igen.

Læs mere om Fritz Hansen N02™ Recycle

Høj miljøstandard fra FourDesign

Fra sit hovedkvarter på Fyn har danske FourDesign skabt møbler i næsten 80 år ud fra en tankegang om solidt håndværk og opfindsomhed. Ved hele tiden at udvikle deres tilgang til møbeldesign og -produktion lever en del af deres møbelserie FourCast® 2 chairs nu op til miljøstandarden EU EcoLabel.

Certificeringen EU EcoLabel handler ikke kun om materialer og produktion, men tager også højde for hele produktets levetid og dets miljøpåvirkning. Det betyder blandt andet, at materialer skal være bæredygtige, og at der er begrænsninger på brugen af kemikalier, og at stolene i sidste ende skal kunne genanvendes.

Læs mere om hele produktlinjen hos FourDesign

Leder du efter flere bæredygtige møbler?

Tag fat i vores konsulent Emil Krabbenhøft på:
Tlf: +45 28 43 53 81
Mail: ek@ultima-k.dk