Blog

Ultima K / Indlæg  / Erhverv  / Unikke løsninger til unikke behov

Unikke løsninger til unikke behov

Alle indretninger er forskellige, fordi de skal møde forskellige behov. Når standard-inventaret, du vælger i et katalog, derfor ikke kan møde en udfordring, er der behov for at tænke kreativt. Der er behov for special designet inventar, der kan imødekomme netop det behov eller det ønske.

De bedste møbler forstår sine omgivelser. De er tilpasset arkitekturen, brugerne og den overordnede vision for rummet. Derfor er det også en vigtig del af Ultima K’s vision at levere løsninger, som taler direkte til vores kunder. Og det kan kræve, at vi designer special inventar for at løse lige netop deres problem. Det kan være lige fra at montere egekanter på et møbel til at designe et unikt møbel fra bunden af.

“Special inventar er en del af Ultima K’s DNA. Derfor samarbejder vi med et snedkeri, som kan levere kvalitet, til tiden og med en finish, der er lige i øjet. Kvaliteten skal selvfølgelig også være bæredygtig, og derfor vælger vi at producere vores inventar i FSC-certificeret træ.”

Ulrich Krabbenhøft, grundlægger af Ultima K

Special designet mødebord til NNE

NNE – et datterselskab til Novo Nordisk – var flyttet ind i nye lokaler i Virum og havde brug for et mødebord, som kunne fungere til både selvstændigt arbejde eller gruppearbejde. Vi løste udfordringen ved at designe dette bord, hvor de funktionelle behov ikke undergraver æstetikken og harmonerer med omgivelserne.

Se resten af indretningen

Blomstkummer og læsezoner på Ellebjerg Skole

Fleksibilitet er et nøgleord for fremtidens skole. Eleverne skal kunne finde områder, som støtter dem i indlæringen og aktiviteter. På Ellebjerg Skole vækkede vi døde kvadratmeter til live igen, da vi designede møbler til at stå i deres gangarealer. ‘Blomstkummerne’ skaber en visuel ramme, hvor eleverne kan hygge i pausen eller arbejde i timen.

Til skolens bibliotek skabte vi sammen med arkitekt Louise Schønherr et møbel, hvor eleverne kan finde ro til at læse eller løse opgaver. Møblet skaber en rum-i-rum-oplevelse, som er med til at reducere distrkationer og understøtte indlæringen.

Se resten af indretningen

Lunden fik delt personalerummet op

Til plejehjemmet Lunden skabte vi nye muligheder i deres personalerum ved at designe et stort møbel helt fra bunden. Løsningen deler rummet op i to zoner, som kan bruges til henholdsvis samvær og arbejde. I den ene zone er møblet indrettet med arbejdspladser, som skærmer af for visuelle distrkationer, så det er nemmere at bevare fokus. De indbyggede akustikelementer gør samtidig, at akustikken forbedres i rummet, når kollegaerne sidder på den anden side af møblet og hygger sig eller holder møde. Det special-designede møbel er højest funktionelt ved blandt andet også at have plads til opbevaring og en tv-skærm.

Se resten af indretningen

Har du brug for special inventar?

Tag fat i vores produktchef Pia Matthiesen på:
Tlf: +45 61 31 13 32
Mail: pia@ultima-k.dk