Bo- og behandlingstilbuddet Lunden støtter deres beboere, så de kan mestre deres eget liv på egne præmisser. Med en ny indretning af tilbuddets personale- og skriverum hjalp vi fagfolkene med at hjælpe andre.
Personalerummet har flere funktioner, idet det både skal fungere som skrivestue i forbindelse med dokumentation og som opholds- og møderum for medarbejderne. Den forrige indretning, med et åbent miljø, gjorde det let at blive forstyrret i sit arbejde. Sammen med arkitekt Louise Schønherr skabte vi en indretningsløsning, som balancerede forskellige behov i èt rum.
En vigtig brik i indretning er det store reolmøbel, som er placeret centralt i rummet. Møblet fungerer hovedsageligt som en rumdeler, der skaber to zoner i rummet – en stillezone og en samværs-/mødezone. I stillezonen kan medarbejderne fokusere på arbejdet med at dokumentere beboernes situation og behandling. Båsene eliminerer visuelle og auditive forstyrrelser, og det styrker dermed arbejdskoncentrationen. På den anden side af reolmøblet har vi oprettet en samværs- og mødezone. Det store bord indbyder til møder, uformel snak og generelt ophold. For eksempel kan natholdet benytte sig af den indbyggede TV-skærm i reolmøblet, og alle kan tilgå de mange hylder og skuffer til arkivering.
Indbygget i reolmøblet er akustikelementer, som sørger for, at 10-15 mennesker kan holde møde på den ene side uden at forstyrre kollegerne på den anden side, som arbejder koncentreret med dokumentation.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.